Arbejdsmiljø er ikke kun støv, støj og tunge løft. Det er også arbejdsmængden, de beskeder du får, og måden folk taler til hinanden på. Det kalder man det psykiske arbejdsmiljø.
Det er ikke blød snak. Der er regler for det. Arbejdsgiveren har pligt til at forebygge, og du har ret til at sige fra.
§Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan arbejdet er skruet sammen. Ikke om hvor stærk du er. To dygtige folk kan knække på den samme opgave, hvis planen er dårlig.
Reglerne peger på nogle bestemte belastninger. De står i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.
- 01Stor arbejdsmængde og tidspres
- 02Uklare krav — du ved ikke, hvad der er godt nok
- 03Modstridende krav — to beskeder peger hver sin vej
- 04Krænkende handlinger — mobning og seksuel chikane
- 05Vold og trusler
- 06Alenearbejde uden hjælp inden for rækkevidde
De rammer alle fag. En tagdækker med tre sager samme dag og en kontorassistent med to chefer har præcis det samme problem. Faget er forskelligt. Belastningen er den samme.
§For meget arbejde og for lidt tid
Alle har travlt i perioder. Det er ikke ulovligt. Problemet opstår, når mængden er for stor i for lang tid.
Så skal arbejdet laves om. Ikke dig. Arbejdet skal planlægges, så mængden og tempoet ikke gør folk syge.
Chefen har fire konkrete muligheder, når vægten hælder for meget.
- 01Skær en opgave væk eller udskyd den
- 02Sæt flere folk på
- 03Flyt deadline
- 04Giv hjælp, oplæring eller bedre værktøj
«Du må selv prioritere» er ikke en af dem. Den besked flytter kun ansvaret over på dig. Du har stadig det samme antal timer, og opgaverne står der endnu.
§Uklare og modstridende krav
Du skal vide tre ting, før du går i gang. Hvad skal jeg lave? Hvornår er det godt nok? Hvem bestemmer?
Mangler ét af svarene, er kravet uklart. Får du to svar, der peger hver sin vej, er kravet modstridende. Begge dele er en selvstændig risiko i reglerne.
Det klassiske par er «arbejd sikkert» og «bliv færdig i dag». De to kan ikke lade sig gøre på samme tid. Så er det arbejdsgiverens opgave at fjerne modsætningen — ikke din at gætte.
Bed om én besked fra én person. Skriv den ned. Så står du ikke alene med valget bagefter.
§Krænkende handlinger: mobning og seksuel chikane
Mobning og seksuel chikane hedder krænkende handlinger i reglerne. De skal forebygges på lige fod med farligt værktøj.
Det er krænkende, når en person bliver udsat for noget nedværdigende og ikke kan forsvare sig. Det gælder ord, blikke, beskeder på telefonen og det at blive holdt udenfor.
Konflikt eller krænkelse?
To kolleger, der er uenige om en opgave, har en konflikt. Det er ikke mobning. En konflikt kan man tale sig ud af.
Det bliver til en krænkende handling, når det gentages eller er groft, og den ramte ikke kan forsvare sig. Ubalancen er nøglen: én mod flere, mester mod lærling, chef mod ansat.
Arbejdsgiveren skal have klare retningslinjer for, hvad der ikke er i orden hos jer. Og han skal skride ind, så snart han får det at vide.
§Vold og trusler
Nogle job giver kontakt med utrygge, vrede eller påvirkede mennesker. Det gælder en VVS'er på servicebesøg, en pædagog, en butiksassistent og en tekniker i en opgang.
Er der risiko for vold eller trusler i jobbet, skal tre ting være på plads.
- 01Før: retningslinjer, oplæring og en aftalt måde at tilkalde hjælp på
- 02Under: kom væk, tilkald hjælp, gå ikke i clinch
- 03Efter: hjælp til den ramte — også krisehjælp — og hændelsen ind i APV'en
§Solitary work
Du må gerne arbejde alene. Men kun hvis det er fuldt forsvarligt.
Er der risiko for fald, strøm, kvælning, akut sygdom eller vold, skal der kunne komme hjælp. En telefon i lommen er ikke nok. Der er ingen dækning i en kælder, og en bevidstløs mand ringer ikke.
- 01Hvem ringer til dig?
- 02Hvornår ringer han?
- 03Hvad sker der, hvis du ikke svarer?
Mangler det sidste punkt, er aftalen tom. Tjek dækningen, før du går ned i skakten — ikke bagefter. Er der ingen dækning, skal I finde en anden løsning, fx faste opkald eller en makker.
§Signalerne før sygemeldingen
Stress kommer sjældent på én dag. Det bygger op, og der er tegn undervejs. Både hos dig selv og hos ham, du kører i bil med hver morgen.
- 01Du sover dårligt og tænker på arbejdet om natten
- 02Du er kort for hovedet over småting
- 03Du dropper pauser og glemmer aftaler
- 04Du laver fejl, du ellers ikke laver
- 05Du tager genveje for at nå det
De to sidste er de farlige. Det er i genvejene og fejlene, ulykkerne sker. Sig det, mens du stadig er på det gule felt.
§Det skal stå i APV'en
APV'en er firmaets skriftlige gennemgang af arbejdsmiljøet. Den skal laves, så snart der er 1 ansat. Den skal ligge et sted, hvor både ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet kan finde den.
Både det fysiske og det psykiske skal med. Tidspres, uklare krav, mobning, vold og alenearbejde hører til i APV'en — ikke kun støv og løft.
APV'en skal laves om mindst hvert 3. år. Den skal også laves om med det samme, hvis arbejdet ændrer sig — ny arbejdsgang, nye opgaver eller en hændelse, der viser et hul.
| Load | Sådan lyder det i hverdagen | Det skal der ske |
|---|---|---|
| Stor arbejdsmængde og tidspres | «Vi er to mand bagud, men sagen skal afleveres fredag.» | Skær opgaver væk, sæt flere på, flyt deadline eller giv hjælp |
| Uklare krav | «Bare gør det færdigt» — men ingen ved, hvad færdigt er | Ét mål, én arbejdsseddel, én der bestemmer |
| Modstridende krav | «Arbejd sikkert» og «bliv færdig i dag» samme morgen | Arbejdsgiveren fjerner modsætningen |
| Krænkende handlinger | Grove jokes om den samme mand hver dag | Klare retningslinjer, og chefen skrider ind med det samme |
| Vold og trusler | Vred kunde i døren under et servicebesøg | Oplæring, alarm, flugtvej og hjælp bagefter |
| Solitary work | Alene i et teknikrum uden dækning | Aftalt livline med opfølgning, hvis du ikke svarer |
En gang om året skal firmaet holde en arbejdsmiljødrøftelse. Det gælder også det lille firma uden arbejdsmiljøorganisation. Tag det psykiske med på den — ellers bliver den kun til hjelme og handsker.
§Hvem siger du det til?
Start hos din nærmeste leder eller din mester. Mange ting kan løses dér samme dag.
Kommer der ikke noget ud af det, går du til arbejdsmiljørepræsentanten. Han er valgt af kollegerne — chefen udpeger ham ikke. Han vælges normalt for 2 år.
Er I så få, at der ikke er valgt nogen, skal chefen og de ansatte tale om sikkerhed direkte og løbende. Kravet forsvinder ikke, fordi firmaet er lille.
Sker der stadig ingenting, kan du tage fat i din faglige organisation eller i Arbejdstilsynet.
§Når der er sket noget
En trussel eller en voldsepisode kan være en arbejdsulykke. Det samme kan et fald, der skete, fordi manden skulle nå det inden fyraften.
Arbejdsgiveren skal anmelde ulykken, hvis den skadede ikke kan passe sit normale arbejde i mindst 3 dage ud over den dag, det skete. Dagene behøver ikke ligge i træk.
Anmeldelsen skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter den første fraværsdag. Den laves digitalt på virk.dk. Det er arbejdsgiverens pligt — ikke den skadedes.
Bliver skaden ikke anmeldt inden 1 år, kan den skadede miste retten til erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i nogle tilfælde se bort fra fristen, men regn ikke med det. Anmeld hellere én gang for meget — det koster ingenting.
Skriv også de nærved-hændelser ned, som ikke gav en skade. Den dag, hvor du var tæt på at gå ned med stress, eller hvor en kunde var tæt på at slå, er gratis læring. Tag den med i APV'en og på den årlige drøftelse.
§Din egen del
Som ansat skal du bruge det sikkerhedsudstyr, du har fået, og sige til, når noget er farligt. Det gælder også det psykiske.
Ser du en kollega blive hakket på, så sig det til din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant. Den ramte kan ofte ikke selv. Han er netop i den situation, hvor han ikke kan forsvare sig.
“Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.”
— Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1
§ 38 gælder også, når der ikke findes en detaljeret regel om lige netop din opgave. Kan arbejdet ikke gøres forsvarligt, skal det laves om. Det gælder både stilladset og arbejdsplanen.