Varme, kulde og vejr

Kroppen har én temperatur, den skal holde. Bliver den for høj eller for lav, holder hovedet op med at tænke klart.

Det sker langsomt. Og det sker, uden at du selv opdager det.

Vejret gør to ting ved dig. Det ændrer din krop indefra. Og det flytter det, du står på, og det du holder i.

§Varmen kommer tre steder fra

Solen og den varme luft er kun den ene kilde.

Din egen krop er den anden. Muskler laver varme. Jo hårdere du arbejder, jo mere varme laver du.

Udstyret er den tredje. En dragt, en maske eller et par tætte handsker lukker varmen inde. Så hjælper det ikke meget, at der er skygge.

Derfor kan man blive dårlig på en dag, hvor termometeret slet ikke er i top. Det handler om arbejdet og udstyret, ikke kun om vejrudsigten.

§Sådan går varmen galt

Det starter småt. Du bliver træt og uoplagt. Så kommer hovedpine, kvalme og kramper i musklerne.

Næste trin er hedeudmattelse. Du bliver bleg og klam. Du er svimmel, og pulsen banker.

Sidste trin er hedeslag. Huden bliver rød og tør, fordi sveden holder op. Du bliver forvirret og kan besvime. Det er livsfarligt.

Den, der får hedeslag, opdager det ikke selv. Forvirringen er en del af skaden. Derfor er det jer omkring ham, der skal holde øje.

Drik vand, før du bliver tørstig. Tørsten er et sent signal. Og hold pausen i skyggen, ikke i solen ved siden af arbejdet.

§Værnemidlet gør varmen værre — og skal alligevel på

En kemikaliedragt, en helmaske og et par tætte handsker virker som en termokande. Varmen bliver inde, og sveden kan ikke fordampe.

Løsningen er ikke at tage værnemidlet af. Faren under dragten forsvinder ikke, fordi det er varmt.

Løsningen er at lave arbejdet om. Læg det hårde arbejde tidligt på dagen. Del opgaven mellem flere. Hold flere og kortere pauser. Sæt skygge og vand op ved arbejdsstedet.

Værnemidlet skal passe til dig og til forholdene på stedet. Det må ikke give unødige gener, og der skal tages hensyn til ergonomi og til dit helbred. Er dragten forkert til jobbet, er det noget, der skal laves om — ikke noget du skal holde ud.

Masken i varmen

En filtermaske uden blæser må du højst bruge 3 timer på én dag. Skal arbejdet vare længere, skal du have turbo-åndedrætsværn eller luftforsynet åndedrætsværn — og det fra arbejdets start.

I varmt og hårdt arbejde er turboen også det rigtige valg af en anden grund. Blæseren sender luft ind i hjelmen eller hætten. Det køler, og overtrykket gør, at utætheder blæser udad.

Arbejde med åndedrætsværn må ikke være uafbrudt. Der skal være pauser, hvor du kommer ud i frisk luft og tager det af.

Høreværn i varme driller på samme måde. Ørekopper bliver klamme af sved, og så ryger de af. Ørepropper kan være bedre ved lange støjperioder i varme. Kravet er det samme: over 80 dB(A) skal høreværn være der, over 85 dB(A) skal du bruge det.

§Kulden tager fingrene først

Kulden går efter yderpunkterne. Fingre, tæer, ører og næse mister følelsen først.

Der er to slags kuldeskader. Forfrysning rammer ét sted på kroppen. Nedkøling rammer hele kroppen.

Nedkøling begynder med rysteture. Du bliver sløv, snøvler og gør ting langsomt. Holder rysteturene op, og bliver personen ligeglad, er det ikke bedring. Det er alvorligt.

Kolde fingre er også en ulykke i sig selv. Du taber værktøjet. Du mærker ikke, om karabinen er lukket. Du fumler med spændet på selen.

Vind og vand gør kulden dobbelt så slem

Vinden blæser den varme luft væk fra huden. Vådt tøj trækker varmen ud af kroppen. Sammen er de langt værre end kulden alene.

Klæd dig på i tre lag. Inderst et lag, der flytter sveden væk fra huden. I midten et lag, der isolerer. Yderst et lag, der holder vind og vand ude.

Skift det våde tøj, så snart du kan. Et gennemblødt lag isolerer ikke. Det køler.

Det gælder også indendørs. Køle- og fryserum, træk fra en åben port og kolde emner i hånden tæller med. Kontaktkulde fra metal går hurtigt gennem en tynd handske.

Handsken vælges efter piktogrammet

Handsker mod varme og flammer er mærket efter EN 407. Under flamme-piktogrammet står seks tal: brandbarhed, kontaktvarme, konvektiv varme, strålevarme og små og store sprøjt af smeltet metal.

Handsker mod kulde er mærket efter EN 511. Under snefnug-piktogrammet står tre tal: konvektiv kulde, kontaktkulde og vandtæthed.

Står der kun EN ISO 21420 på handsken, beskytter den ikke mod noget bestemt. Det er grundkravene, alle arbejdshandsker skal opfylde.

En for tyk handske er også en fejl. Kan du ikke mærke karabinen eller skruen, fumler du. Vælg den tyndeste handske, der stadig er den rigtige type.

§Det livreddende grej: kategori III

Værnemidler deles i tre kategorier efter, hvor slemt det kan gå. Kategori III er det udstyr, der skal redde dit liv.

Varme og kulde kan ligge i kategori III. Det gælder værnemidler mod varme omgivelser med virkninger, der svarer til en lufttemperatur på mindst 100 °C. Og det gælder værnemidler mod kolde omgivelser, der svarer til en lufttemperatur på -50 °C eller derunder.

På et kategori III-værnemiddel står der fire cifre lige efter CE-mærket. Cifrene er nummeret på det organ, der kontrollerer fabrikken. Står der ingen cifre, så brug det ikke.

Kategori III kræver mere end en udlevering. Du skal have oplæring, og du skal have øvet dig, før du går i gang.

Arbejdsgiveren betaler. Handsker mod kulde, handsker mod varme og dragter mod varme eller kulde er værnemidler. En almindelig arbejdsbuks eller en firma-T-shirt er ikke.

§Vinden vælter det, du står på

Vinden griber fat i alt, der er fladt. En plade, en presenning, en isoleringsbatt, et dæksel, et stillads med net.

Stands arbejdet i højden, når vinden nærmer sig grænsen i brugsanvisningen for liften eller stilladset. Grænsen står i papirerne for netop det udstyr. Gæt den ikke.

Det er vindstødene, der vælter noget — ikke den jævne vind. Og har du en plade med i kurven, virker den som et sejl. Så er den rigtige grænse lavere end den, der står på skiltet.

Vejret arbejder videre på stilladset, mens I er hjemme. Har det blæst kraftigt, sneet eller frosset, skal stilladset ses efter, før nogen går op igen. Kig især på forankringen, på underlaget og på de løse dæk.

§Regn, sne og is

Et vådt stilladsdæk er glat som sæbe. Glatte såler er den hyppigste grund til, at man skrider på et fugtigt dæk. Vælg fodtøj med godt greb i sålen, og hold sålen ren for mudder.

Ryd sne og is væk, før nogen går op. Det gælder stilladsdæk, tage og stiger.

Sne skjuler alt. Et ovenlys under sne ligner en tagflade. Et hul under sne ligner et gulv. Folk er gået lige ned gennem et ovenlys, de aldrig så.

En tildækning over et hul skal kunne tre ting. Den skal bære en voksen mand med grej. Den skal være skruet eller klodset fast. Og der skal stå HUL på den.

På tage, der hælder mindre end 15 grader, skal der rækværk eller lige så god sikring langs kanten, når tagkanten er mere end 3,5 meter over underlaget. Kan I holde jer mindst 2 meter fra kanten hele tiden, kan en tydelig og holdbar markering bruges i stedet.

Vejret er lige præcis det, der afgør, om markeringen holder. En snor, der er blæst væk eller ligger under sneen, sikrer ingen. Tjek markeringen, hver gang I kommer op.

Hælder taget 15 grader eller mere, gælder de almindelige 2 meter. På et vådt eller iset skråt tag glider du, og du når ikke at gribe fat.

§Mørke og dårligt sigt

Vinteren tager lyset. Regn, tåge og sne tager resten. Føreren i bilen ser dig senere, end du tror.

Advarselsbeklædning efter EN ISO 20471 er svaret. Klasse 3 er den højeste og har mest fluorescerende og reflekterende areal. Den bruges ved vejarbejde.

En vest under en åben jakke, der dækker refleksen, tæller ikke. Slidt og snavset tøj mister virkningen. Er refleksen grå af mudder, er den holdt op med at være refleks.

§Sig til, før du bliver dårlig

Du har pligt til at bruge de værnemidler, du får. Og du har pligt til at sige til, når noget er galt, og du ikke selv kan rette det.

Det gælder også vejret. Er der ingen skygge, intet vand, ingen varmestue og intet tørt tøj at skifte til, så sig det til din leder eller til arbejdsmiljørepræsentanten.

“Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger.”

— Arbejdstilsynet: Personlige værnemidler

Det betyder noget her. En kuldedragt er ikke svaret, hvis arbejdet kan laves indendørs. En ekstra pause i skyggen er ikke svaret, hvis opgaven kan flyttes til om morgenen. Se på arbejdet først.

Og husk det sidste: mere udstyr gør ikke en uforsvarlig opgave lovlig. Kan arbejdet ikke laves forsvarligt i det vejr, skal det vente.