Termoplast, hærdeplast og de almindelige plasttyper
Plast er ikke ét materiale, men en stor familie af materialer med vidt forskellige egenskaber. At kende plasttyperne er forudsætningen for at vælge den rigtige bearbejdningsmetode, for at få en samling til at holde, og for at vide, hvordan materialet opfører sig under varme og belastning.
Den vigtigste skelnen går mellem termoplast og hærdeplast. Termoplast blødgøres ved opvarmning og bliver fast igen, når det køler — derfor kan det formes om og svejses. Hærdeplast hærder ved en kemisk reaktion og kan ikke smeltes om bagefter; opvarmes det kraftigt, nedbrydes det i stedet for at blødgøre. Denne forskel afgør blandt andet, om materialet kan svejses.
Plasttyperne adskiller sig i stivhed, sejhed, kemikaliebestandighed og hvor meget varme de tåler, før de blødgøres eller nedbrydes. De udvider sig også mere ved opvarmning end metal, hvilket der skal tages højde for ved fastgørelse og ved lange rørstrækninger. Forkert valg af materiale til et miljø — fx et kemikalie, plasten ikke tåler — kan få materialet til at svigte over tid.
Før man bearbejder eller svejser plast, skal man vide, hvad det er. Materialet kan være mærket på emnet eller fremgå af følgesedler og datablade. Forveksles to typer, kan en svejsning blive svag, eller materialet kan opføre sig anderledes end forventet. Er materialet ukendt, må det afklares, før arbejdet går videre — man gætter ikke.
Materialekendskab er ikke kun et spørgsmål om kvalitet. Når plast opvarmes ved svejsning eller bearbejdning, kan der udvikles røg og dampe, og forskellige plasttyper opfører sig forskelligt. Derfor hører god ventilation og kendskab til materialet sammen — man skal vide, hvad man arbejder med, både for resultatets og for sin egen sundheds skyld.