Måling af isolationsmodstand

1. 01

   Gør kredsen spændingsløs og frakobl last

   Målingen foretages uden spænding og med forbrugsstederne frakoblet. Er lasten ikke afbrudt, måler du på apparaterne i stedet for på selve installationen, og resultatet bliver misvisende.

2. 02

   Beskyt følsomt elektronisk udstyr

   Prøvespændingen er en jævnspænding, der kan ødelægge elektronik (LED-drivere, dimmere, styringer, overspændingsbeskyttelse). Frakobl eller kortslut sådant udstyr, inden du måler, så det ikke tager skade og ikke trækker måleresultatet ned.

3. 03

   Vælg korrekt prøvespænding

   For almindelige installationer med nominel spænding op til 500 V (fx 230/400 V) måles med 500 V DC ifølge tabel 6.1. Vælg prøvespændingen på isolationstesteren, inden du starter.

   Prøvespænding500 V DC (≤ 500 V-kredse)
4. 04

   Mål mellem de aktive ledere indbyrdes

   Mål isolationsmodstanden mellem faserne indbyrdes og mellem fase og nul. En lav værdi her afslører fugt, klemte kabler eller fejl i samlinger.

5. 05

   Mål mellem aktive ledere og PE

   Mål derefter mellem hver aktiv leder og beskyttelseslederen (PE). Det er denne måling, der afslører isolationsfejl, som kan give farlig berøringsspænding på udsatte dele.

6. 06

   Vurder mod kravet på min. 1 MΩ

   Isolationsmodstanden skal være mindst 1 MΩ pr. kredsløb (tabel 6.1). Kravet er skærpet i forhold til tidligere 0,5 MΩ. Ligger en kreds under grænsen, skal fejlen findes og udbedres, før anlægget sættes under spænding.

   Minimumskrav1 MΩ pr. kredsløb

   Værdier lige over grænsen kan varsle begyndende fugt- eller isolationsproblemer — undersøg dem.

7. 07

   Notér resultaterne i verifikationsrapporten

   Skriv den målte isolationsmodstand pr. kredsløb i verifikationsrapporten sammen med prøvespænding og dato. Målingerne er en del af den lovpligtige dokumentation for verifikationen.

Bygget efter DS/HD 60364-6, tabel 6.1 (elsikkerhed.dk/krav-til-verifikation).