Mennesker har altid villet måle tiden. Solen, vand og sand kom først, men det var de mekaniske ure, der gjorde tid til noget, man kunne aflæse præcist hvor som helst. Urmagerfaget voksede frem omkring netop denne præcision — og det er stadig fagets kerne.
De første mekaniske ure var store og stod i tårne og kirker. De byggede på et drivværk, et tandhjulsværk og en regulering, der holdt tempoet jævnt. Mange af de grundprincipper, du lærer i dag, kan genkendes helt tilbage fra disse ure.
Med tiden blev urene mindre: lommeure og senere armbåndsure. Det krævede stadig finere mekanik og en stadig større præcision i hver enkelt del. Urmageren blev en håndværker, der arbejder i meget lille skala med meget høje krav til nøjagtighed.
| Periode | Udvikling | Significance for the trade |
|---|---|---|
| Tidlig tid | Sol-, vand- og sandure | Tid måles, men upræcist |
| Mekanikkens start | Store mekaniske tårnure | Drivværk, tandhjul og regulering opstår |
| Mindre ure | Lomme- og armbåndsure | Fin mekanik og høj præcision |
| Nyere tid | Elektroniske og kvartsure | Urmageren arbejder med både mekanik og elektronik |
Med elektroniske ure kom en ny slags præcision og nye opgaver. I dag arbejder urmageren med både gammel mekanik og moderne elektroniske moduler — fra at restaurere et gammelt ur til at servicere et nyt.