Hvordan et af de ældste byerhverv blev til et reguleret håndværk
Få håndværkere er så genkendelige som skorstensfejeren med sin sorte uniform og sin kost. I århundreder har faget været uadskilleligt forbundet med byens kamp mod ilden — for en tilstoppet, sodet skorsten var en af de hyppigste årsager til brand. At forstå skorstensfejerens fag er at forstå, hvordan vi har lært at fyre sikkert.
I gamle dages byer lå husene tæt, ofte med stråtag og træ overalt, og man fyrede med åben ild. En skorsten, der var stoppet til af sod, kunne let antændes — en skorstensbrand kunne sprede sig og lægge en hel bydel i aske. Derfor blev det tidligt en samfundsopgave at holde skorstenene rene, og skorstensfejeren blev en uundværlig skikkelse.
Arbejdet var hårdt og snavset. Skorstenene blev fejet med kost og skraber, ofte ovenfra eller ved at kravle ind i de bredere røgkanaler. Soden skulle ned og fjernes, så trækket var godt og brandfaren mindst mulig. Det var et fag, der krævede mod til højder og snævre rum — og som efterlod fejeren sort af sod.
Fordi brandfaren angik hele samfundet, blev rensningen af skorstene og fyringsanlæg gjort lovpligtig. Det er stadig sådan i dag: meget af det arbejde, en skorstensfejer udfører, er noget, der efter loven skal udføres. Det giver faget en særlig position — skorstensfejeren udfører en myndighedsbestemt opgave, der beskytter både den enkelte bolig og naboerne.
Med tiden blev faget også knyttet til miljø og sundhed. Et fyringsanlæg, der ikke fungerer rigtigt, ryger og forurener, og soden er ikke kun en brandfare, men også et tegn på dårlig forbrænding. Skorstensfejerens arbejde handler derfor lige så meget om, at anlægget brænder rent og effektivt.
Som måden, vi opvarmede vores boliger på, ændrede sig, fulgte faget med. Hvor man før kun fyrede med brænde og kul, kom der oliefyr, gasfyr, brændeovne, pejse og moderne fyringsanlæg med mekaniske og elektriske komponenter. Det betød, at skorstensfejeren skulle lære nye teknikker og forstå mere end blot kosten og skraberen.
| Periode | Hvad kendetegnede faget |
|---|---|
| De tætte træbyer | Skorstensbrand var en stor fare; skorstene blev fejet med kost og skraber |
| Lovpligtens tid | Rensning og eftersyn gøres lovpligtige for at beskytte mod brand |
| Miljøets indtog | Fokus på ren forbrænding og mindre forurening fra fyringsanlæg |
| Today | Skorstensfejeren arbejder med moderne fyringsanlæg, der rummer mekaniske og elektriske komponenter |
I dag er skorstensfejer en erhvervsuddannelse, hvor du på skolen får undervisning i blandt andet elteknik, gasteknik, fyringsteknik, renseteknik og grundlæggende lovgivning samt brandteknisk viden. Du lærer at fjerne sod fra skorstene, røgkanaler og ildsteder som brændeovne og pejse, at foretage brandpræventive tilsyn og at reparere skorstene og fyringsanlæg.
Det er stadig faget, der beskytter mod brand — men det er blevet et teknisk fag, der kræver forståelse for forbrænding, for de regler, der gælder, og for de stadig mere avancerede anlæg, vi varmer vores boliger med. Den sodede dreng fra fortiden er blevet til en moderne brandtekniker, der både kan renseteknikken og forstår teknikken bag varmen.