Hvorfor dyr gør, som de gør — og hvordan de lærer
Adfærd er dyrets svar på sin indre tilstand og sine omgivelser. Når du forstår, hvad der ligger bag en adfærd, kan du arbejde med dyret i stedet for imod det — og det gør hverdagen tryggere for både dyr og passer.
Hver art har et sæt naturlige adfærdsmønstre, den er drevet til at udføre — fødesøgning, graven, klatren, social kontakt, hvile og pleje af pelsen. Når miljøet ikke giver mulighed for disse adfærdsbehov, opstår frustration, stress og ofte unormal adfærd.
Gentagen, formålsløs adfærd som vandren frem og tilbage, overdreven slikken eller fjerplukning kaldes stereotypier. De er ofte tegn på et miljø, der ikke dækker dyrets behov. Berigelse og bedre indretning er som regel vejen frem, ikke afstraffelse.
Dyr lærer gennem konsekvenser og forbindelser. To grundbegreber går igen i praktisk dyrearbejde:
Mange anlæg træner dyr til frivilligt at samarbejde om pasning og undersøgelse — fx at stå stille til vejning, række en pote frem eller tillade en nærmere kig. Det reducerer stress og behovet for tvang og fastholdelse.
Reading body language is a daily skill. Signs of unease, fear or aggression vary from species to species, but what they have in common is that an animal almost always signals discomfort before it reacts strongly. Stopping at the early signals prevents bites, injuries and poor welfare alike.
“Et dyr, der får lov at samarbejde frivilligt, husker proceduren som ufarlig — næste gang bliver lettere, ikke sværere.”