At passe på sig selv, mens man passer på hesten
Beslagsmeden arbejder i en udsat stilling: bøjet over en løftet hov, tæt på et dyr, der vejer flere hundrede kilo og kan blive forskrækket på et øjeblik. Samtidig er arbejdet fysisk krævende og gentages dag efter dag. At forstå risiciene er forudsætningen for et langt arbejdsliv i faget.
Den største akutte fare er hesten selv — spark, tråd, bid eller en hest, der pludselig kaster sig. Risikoen mindskes ved at arbejde roligt og forudsigeligt, stå rigtigt i forhold til benet, og kun arbejde på en hest, der er korrekt holdt og står trygt. En urolig hest skal bringes til ro, før arbejdet fortsætter — eller arbejdet stoppes.
Arbejdsstillingen med ryggen bøjet og benet holdt mellem egne ben belaster ryg, knæ og skuldre kraftigt. Smedebuk og benstøtter aflaster, gode arbejdsvaner forebygger, og variation gennem dagen giver kroppen pauser. Rygskader er en hyppig grund til, at beslagsmede må forlade faget før tid — det er værd at tage alvorligt fra dag ét.
Forklæde beskytter ben og lår mod værktøj og søm, sikkerhedssko beskytter foden mod tråd og faldende emner, og handsker og øjenværn bruges, hvor det er relevant — for eksempel ved varmt arbejde i essen og ved slibning. Ved varmt beslag gælder de samme hensyn til ild og varme som i ethvert smedearbejde.
Beslagsmeden kommer på mange forskellige stalde og kan utilsigtet bære smitte mellem heste på værktøj, tøj og hænder. God håndhygiejne og rengøring af værktøj mellem heste — og særligt mellem besætninger — begrænser spredning af sygdom. Nogle hovinfektioner og sygdomme kan også smitte mennesker, så hygiejne beskytter begge veje.
Beslagsmedfaget er et fag, man gerne skal kunne være i længe. Det kræver, at man passer på kroppen, arbejder sikkert omkring hesten og tager hygiejnen alvorligt. De vaner, man bygger op tidligt, er dem, der afgør, om man kan blive i faget — og holde sig rask undervejs.