Skip to content

Isoleringsbesparelse (graddagemetoden)

Forbedret U-værdi × areal × graddage = sparet varme

Graddagemetoden er den klassiske måde at beregne varmebesparelsen ved efterisolering på: forskellen i U-værdi (før/efter) ganges med arealet og med graddagetallet for perioden (et mål for, hvor koldt og hvor længe det har været, opgjort som forskellen mellem 17 °C og udetemperaturen, summeret over døgn). Standardtallet 2.552 graddage er normalåret 1991-2020 (Teknologisk Institut) — det faktiske tal svinger fra år til år og bør hentes aktuelt fra fx graddage.dk eller dit fjernvarmeselskab.

851kWh/year
Besparelse på varmeregningen851 kr./år
Reduceret varmetab12,5 W/K
3D …

energibesparelse (kWh) = areal × (U før − U efter) × graddage × 24 ÷ 1000 ÷ virkningsgrad

Graddage 2.552 er normalåret 1991-2020 med basistemperatur 17 °C (Teknologisk Institut)

Eksempel: 50 m² fra U 0,40 til U 0,15 (Δ 0,25 W/m²K) × 2.552 graddage × 24 ÷ 1000 ÷ 0,9 ≈ 850 kWh/år

Graddagetallet gælder for et gennemsnitsår og bør erstattes med det faktiske tal for din periode og landsdel (graddage.dk, dit fjernvarmeselskab eller DMI). Metoden regner kun på transmissionstab gennem den isolerede flade — den erstatter ikke en fuld energimærkning eller varmetabsberegning efter DS 418.

The result is indicative and an aid tool for estimates and learning. It does not replace design, applicable standards and legislation or a qualified professional's specific assessment. Always check against the source (Graddagemetoden (Teknologisk Institut/SBi) — graddage varierer år for år, tjek aktuelt tal) and actual conditions on the task. See sources & reservations.