Ingen vagter er ens. Du kan have rolige timer afløst af en alarm, der kræver alt, hvad du har. Den vekslen mellem ro og høj intensitet er en del af faget, og det er netop derfor, dine rutiner skal sidde fast.
Vagten starter med at tjekke bil og udstyr. Er ilten fyldt? Virker hjertestarteren? Er medicin og forbindinger på plads? Den kontrol er ikke en formalitet — den afgør, om du har, hvad du skal bruge, når alarmen lyder.
Når alarmen lyder, får I oplysninger om, hvad der venter. Under udrykning forbereder I jer mentalt og fagligt på opgaven. Fremme på stedet skaber I først overblik: er der fare, hvor mange er ramt, og hvad fejler patienten?
Du undersøger patienten systematisk og behandler efter de gældende vejledninger. Samtidig taler du med patienten — en rolig stemme og en forklaring betyder enormt meget for et menneske, der er bange. Under transporten overvåger du patienten og melder til det modtagende sygehus.
På sygehuset afleverer du patienten med en klar overlevering: hvad er sket, hvad har du observeret, og hvad har du gjort. Derefter klargøres bilen til næste opgave, og du dokumenterer forløbet. Efter hårde opgaver er det vigtigt at tale med kollegerne — det hjælper dig med at bearbejde det, du har set.
Et godt råd til en ny i faget: stol på dine rutiner. Når du er presset, er det de indøvede systematiske vaner, der bærer dig igennem.