Skip to content
← All the timelines

How it came about

Woodworking trades' construction training

Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.

The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.

  1. Stop 1 of 61100-tallet

    Muren blev af sten — taget blev af træ

    En landsbykirke under opførelse

    Here is what you do

    1. Byg en firkant af fire pinde, og pres den skævt med én finger
    2. Sæt en femte pind på skrå i hjørnet, og pres igen
    3. Læg to skrå spær op mod hinanden, og bind dem sammen i toppen
    4. Sæt en bjælke tværs over spærfoden, og mærk hvor trykket forsvinder hen

    What to take away

    En firkant kan skubbes skæv; en trekant kan ikke. Derfor er tagværket trekanter — og derfor er den vandrette bjælke i spærfoden ikke pynt, men dét, der holder spærene fra at skride ud og skubbe muren omkuld.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Med 1100-tallets overgang til stenbyggeri i fx kirker, klostre, slotte og borge blev blandt andet tagkonstruktioner tømrerarbejde.»

    Frits Gravesen og Henrik Fode, «tømrer», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  2. Stop 2 of 6ca. 1620

    Stolpen holder op med at gå hele vejen op

    En bindingsværksgård i en dansk købstad

    Here is what you do

    1. Rejs én lang stolpe fra jorden til tagremmen, og mål hvor lang den skal være
    2. Byg det samme hus af to korte stolper med et bjælkelag imellem
    3. Læg vægt på begge huse, og find ud af hvor de giver sig
    4. Tæl hvor mange lange stokke hver af de to metoder kræver

    What to take away

    Etagedelingen er et materialevalg forklædt som en konstruktion: to korte stolper kan skæres af almindeligt tømmer, mens en gennemgående højstolpe kræver et træ, der er højt nok til hele huset.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Indtil ca. 1620 anvendtes højstolper i husenes bagsider; herefter etagedeltes bindingsværksbygninger også mod gården.»

    Jørgen Ganshorn og Søren Koch, «bindingsværk», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  3. Stop 3 of 61700-tallet

    Træet flytter ind bag muren

    En gade i en dansk købstad efter en brand

    Here is what you do

    1. Tegn huset set fra gaden, og tegn det samme hus set fra gården
    2. Streg de vægge over, der skal være af mur, og lad resten stå som træ
    3. Find de steder, hvor mur og træ mødes, og sæt et kryds ved hvert af dem
    4. Skriv ved hvert kryds, hvad der skal til, for at ilden ikke kan komme igennem

    What to take away

    Brandkrav ændrer ikke træets styrke — de ændrer, HVOR i huset træet må sidde. Det er stadig tømreren, der bygger etageadskillelse, tag og indervægge; han bygger dem bare ikke længere ud mod gaden.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-tallet i mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk i bindingsværk.»

    Jørgen Ganshorn og Søren Koch, «bindingsværk», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  4. Stop 4 of 61794

    Da tømrerne lagde værktøjet

    Byggepladserne i København

    Here is what you do

    1. Tæl hvor mange forskellige fag der skal bruges på ét hus
    2. Læg dem i den rækkefølge, de skal møde ind på pladsen
    3. Tag ét fag ud af rækken, og find ud af hvem der så kommer til at vente
    4. Regn ud, hvor mange dage hele pladsen står stille imens

    What to take away

    Byggeri er et hold, ikke en person. Netop derfor har træfagene forhandlingskraft: står tømreren stille, kan hverken taget lukkes eller de næste fag komme ind — og sådan er det stadig på en plads i dag.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Økonomiske vanskeligheder samt utilfredshed med patriarkalske arbejdsforhold kulminerede således i en tømrerstrejke i København allerede i 1794.»

    Frits Gravesen og Henrik Fode, «tømrer», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  5. Stop 5 of 61997

    Buen, der spænder over en hel hal

    Valby Multihal under opførelse

    Here is what you do

    1. Bøj én tyk lineal, og mærk hvor meget kraft der skal til
    2. Bøj ti tynde strimler samlet, og mærk forskellen
    3. Lim strimlerne sammen i den bøjede form, og lad limen hærde
    4. Belast den limede bue, og sammenlign med den tykke lineal

    What to take away

    Limtræ er ikke stærkere træ — det er træ, hvor fejlene er delt op. En knast i én lamel svækker kun den ene lamel, og derfor kan limtræ bære længere spænd end massivt tømmer af samme træsort.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Billedet øverst viser Valby Multihal under opførelse i marts 1997. Hallens totale dimension er 81 m × 171 m inklusive apsisser, og dermed er den Danmarks største limtræskonstruktion.»

    Claës Dyrbye, «limtræ», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  6. Stop 6 of 6today

    Huset, der skal holde tæt

    En byggeplads med en halvfærdig tagkonstruktion

    Here is what you do

    1. Mål en væg op på tegningen, og mål den samme væg ude på pladsen
    2. Find forskellen, og skriv ned hvilken af de to du retter efter
    3. Læg dampspærren, og marker hvert sted, hvor et rør bryder igennem den
    4. Tape de gennembrydninger, og undersøg om der stadig kan trække luft forbi

    What to take away

    Et moderne hus skal både bære og holde tæt. Et hul på størrelse med en finger i dampspærren kan koste mere varme end en dårligt isoleret væg — så tætningen er en tømreropgave på linje med spærene.

    How do we know?

    No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

    UddannelsesGuiden, «Træfagenes byggeuddannelse» · fetched 2026-09-02