How it came about

Carpenter

Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.

The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.

1. Stop 1 of 4ca. år 1030

   Kløvningen — fibrene bestemmer snittet

   Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde

   Here is what you do

   1. 1.Slå en lille flække i rodenden af egestammen
   2. 2.Driv flækken dybere med større og større kiler og tunge slag med køller
   3. 3.Kløv videre: først i halve, så kvarte, så i ottendedele — som en lagkage
   4. 4.Hug de kløvede stykker ned til planker med økse

   What to take away

   Du vælger ikke snittet — fibrene gør. Flækken løber dér hvor træets fibre giver efter, så en kløvet planke følger træets eget fiberforløb hele vejen. Saven blev slet ikke brugt i vikingetidens skibsbygning.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   «Fra egestammer til vikingeskibe — kløvning på bådeværftet», Vikingeskibsmuseet i Roskilde · fetched 2026-09-01

2. Stop 2 of 41200-tallet

   Saven der saver af sig selv

   Villard de Honnecourts skitsebog i Nordfrankrig

   Here is what you do

   1. 1.Slå op på plade XLIV i albummet og find tegningen «scie mécanique»
   2. 2.Læs Villards egen billedtekst: «Par chu fait om une soore soir par li sole»
   3. 3.Tegn efter: hvad trækker savbladet ned, og hvad trækker det op igen?
   4. 4.Hold den op mod kløvningen — hvem bestemmer nu, hvor snittet går?

   What to take away

   Fra hånd til maskine. Villard tegner en sav der saver af sig selv, og i samme øjeblik snittet bliver mekanisk, kan man for første gang bestemme HVOR det skal ligge — også tværs gennem fibrene.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   Villard de Honnecourt, «Album de dessins et croquis» (BnF ms. Français 19093), annoteret faksimileudgave, plade XLIV, fol. 22 v° «Scie mécanique» · fetched 2026-09-01

3. Stop 3 of 41500-tallet

   Trælasten bliver industri

   Et vanddrevet savværk ved en opstemmet å

   Here is what you do

   1. 1.Spænd flere klinger lodret ved siden af hinanden i rammen
   2. 2.Sæt krumtap og plejlstang til, så rammen kan gå op og ned
   3. 3.Kør stokken vandret gennem kantrammen og få de to parallelle snit
   4. 4.Drej den kantede stok 90° om længdeaksen og send den videre til delerammen

   What to take away

   Snit-planen lægges ÉN gang for hele stokken. Kantrammen giver de to parallelle sider, drejningen på 90° afgør resten — og først dér holder man op med at save én planke ad gangen.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   Ove W. Dietrich og Thomas Thomassen, «savværk», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-01

4. Stop 4 of 4today

   Snit-planen og det træ der slår sig

   Et savværk med tømmerrundsav og blokbåndsav

   Here is what you do

   1. 1.Tegn snittene ind i enden af stammen, før den skæres op
   2. 2.Marker hvilke planker der får årringene liggende, og hvilke der får dem stående
   3. 3.Regn efter for fyr, gran og eg: 2,5-3,0 mm pr. meter langs årringene mod 1,3-1,5 på tværs, for hver procent træet tørrer
   4. 4.Læg plankerne til tørre, og se hvilke af dem der bliver skålede

   What to take away

   Træ svinder omkring dobbelt så meget langs årringene som på tværs af dem, og derfor forsøger en planke at rette sine årringe ud, når den tørrer. Dét — og ikke saven — er forklaringen på at en planke fra midten af stammen opfører sig anderledes end en fra kanten.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   «Fugtighed og træ», Træ.dk (Træinformation) · fetched 2026-09-01