How it came about

Roofer

Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.

The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.

1. Stop 1 of 61160'erne

   Tegltaget kommer til Danmark

   Cistercienserklosteret i Sorø

   Here is what you do

   1. 1.Bland ler og vand, og form en tagsten over et krumt bræt
   2. 2.Tør stenen i skygge, indtil den kan holde sin egen form
   3. 3.Brænd stenen, og prøv bagefter at ridse i den med en negl
   4. 4.Læg to sten i overlæg på et stykke lægte og hæld vand over

   What to take away

   Tegl kom hertil med klostrenes byggerier, ikke med bøndernes huse. Og et tegltag er ikke tæt i sig selv: det virker, fordi hver sten ligger i overlæg og hælder, så vandet altid løber ned på den næste.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Fra Norditalien, hvor genoptagelsen af teglbrænding indledtes i begyndelsen af 1100-t., blev teknikken formidlet direkte og indirekte til bl.a. Danmark, og i 1160'erne anvendtes tegl til fx cistercienserklostrene i Esrum og Sorø.»

   «tegl (Historie)», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

2. Stop 2 of 61787

   Det første pap på et tag

   Et tag i Sverige

   Here is what you do

   1. 1.Rør sand og ler sammen med hakkede plantefibre
   2. 2.Tryk blandingen ud til en tavle på et par millimeter
   3. 3.Stryg varm tjære ud over tavlen og lad den køle af
   4. 4.Hæld vand på pladen og følg, hvor det løber hen

   What to take away

   Tagpap begyndte som en PLADE, ikke som en rulle — og det var ikke pappet, der holdt vandet ude. Det var tjæren ovenpå. Bæreren og tætningen er to forskellige ting, og sådan er det stadig.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «… støder vi i skriftlige kilder første gang på et tagpaplignende materiale i 1787, hvor en svensk læge omtaler stenpapper. Materialet var 2-3 mm tykke tavler formet af sand og ler, sammenholdt med et armeringsmateriale af plantefibre og overstrøget med tjære.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · fetched 2026-09-02

3. Stop 3 of 61863

   Pappet kommer fra en fabrik

   Wilhjelm Erichsen & Co’s Stentagpapfabrik

   Here is what you do

   1. 1.Slå op i vejviseren og find fabrikken på listen
   2. 2.Mål et udhustag op og regn ud, hvor mange ark der skal til
   3. 3.Skær arkene, så de netop rækker fra tagfod til kip
   4. 4.Søm arkene fast langs alle fire kanter, som man gjorde dengang

   What to take away

   Da pappet kom fra en fabrik i faste mål, blev tagdækning et regnestykke: antal baner, overlæg og søm kan bestemmes på tegningen i stedet for oppe på taget.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «En dansk tagpapfabrik nævnes første gang i Kraks Vejviser i 1863 – Wilhjelm Erichsen & Co’s Stentagpapfabrik. Fabrikken fik hurtigt konkurrenter, og i 1880 var der i Danmark fem tagpapfabrikker.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · fetched 2026-09-02

4. Stop 4 of 61890'erne

   Asfalt afløser tjære

   Et tagpapværk i Europa

   Here is what you do

   1. 1.Lugt til en klat tjære og til en klat asfalt, og skriv forskellen ned
   2. 2.Dyp et stykke armering i varm asfalt, til det er mættet
   3. 3.Drys knust sten ud over det klistrede lag
   4. 4.Læg prøven i solen en uge og se, hvad stenlaget har skånet

   What to take away

   Asfalt og tjære gør det samme — begge er vandtætte og klæber. Men asfalt er praktisk taget lugtløs, mens stenkulstjære lugter stikkende: man kan kende et gammelt tag fra et nyt med næsen.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «I 1890’erne begyndte man i Europa efter amerikansk forbillede at fremstille tagpap med asfaltimprægnering og med asfaltdæklag med forskellig stenbestrøning.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · fetched 2026-09-02

5. Stop 5 of 61939

   Pappet får lov at komme ind i byen

   Copenhagen

   Here is what you do

   1. 1.Find et fladt tag i din by og tegn, hvor vandet skal løbe hen
   2. 2.Regn ud, hvor meget fald der skal til, før vandet når afløbet
   3. 3.Læg to lag pap, så det øverste dækker det nederstes samlinger
   4. 4.Peg på det sted, hvor en brand ville kunne springe til nabohuset

   What to take away

   Et tagmateriale bliver ikke tilladt, fordi det er godt — det bliver tilladt, når brandreglerne siger ja. Tagpap var i praksis forbudt i etagebyggeri, længe efter at det virkede.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Tagpapdækning var af brandmæssige årsager i praksis forbudt anvendt i etageboligbyggeriet helt frem til 1930’erne. Først med Københavns bygningsvedtægt af 1939 bliver tagpap almindeligt tilladt på nærmere angivne vilkår.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · fetched 2026-09-02

6. Stop 6 of 6today

   Opmåling, fald og faldsikring

   Et fladt tag under renovering

   Here is what you do

   1. 1.Mål taget op og beregn, hvor mange kvadratmeter der skal bruges
   2. 2.Sæt faldsikringen fast, før du går ud på fladen
   3. 3.Svejs banerne sammen, så hvert overlæg er helt lukket
   4. 4.Hæld en spand vand ud og find det sted, hvor den bliver stående

   What to take away

   Et fladt tag er aldrig helt fladt. Det er faldet mod afløbet, der afgør om vandet forlader taget — derfor begynder tagdækning med opmåling og materialeberegning, ikke med pap.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   UddannelsesGuiden, «Tagdækker» · fetched 2026-09-02