Skip to content
← All the timelines

How it came about

Surface finisher

Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.

The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.

  1. Stop 1 of 61240

    Jern med en hinde af tin

    Et blikværk i Bøhmen

    Here is what you do

    1. Læg et blankt søm og et rustent søm ved siden af hinanden
    2. Smør fedt på den ene halvdel af et nyt søm og læg det i vand
    3. Se efter hver dag i en uge og noter, hvor rusten kommer først
    4. Forklar hvad fedtet gjorde ved den halvdel, det dækkede

    What to take away

    Et lag udenpå er ikke pynt, det er en grænse. Jernet holder formen, og tinnet holder luft og vand væk fra jernet — to metaller løser hver sin opgave i den samme ting.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Hvidblik er jernblik, der er overtrukket med et tyndt lag tin. Allerede i 1240 kendtes det i Bøhmen»

    Vagn Fabritius Buchwald, «blik», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  2. Stop 2 of 6ca. 1740

    Nok zink til at dække andres jern med

    Et zinkværk i England

    Here is what you do

    1. Vej et stykke jern og skriv vægten ned
    2. Dyp det i smeltet stearin, lad det størkne og vej det igen
    3. Regn ud hvor meget selve laget vejer
    4. Regn ud hvor meget der skal bruges til hundrede stykker jern

    What to take away

    Et fag kan ikke opstå, før råstoffet er billigt nok. Forzinkning går ud på at ofre det uædle metal for det ædlere — og det kan man først, når der er zink nok til at ofre.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Fra ca. 1740 blev zink fremstillet industrielt i England ved destillation af en blanding af zinkcarbonat (senere zinksulfid) med koks.»

    Ole Bostrup, Niels F. Gram, Henning Sørensen m.fl., «zink», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  3. Stop 3 of 61800

    Strømmen der kan flytte metal

    Et laboratorium med en voltasøjle

    Here is what you do

    1. Byg en søjle af mønter af to slags metal med vådt pap imellem
    2. Hold en ledning til hver ende og mærk efter med tungespidsen
    3. Sæt to ledninger ned i saltvand og se hvad der sker ved hver ende
    4. Tegn hvilken vej du tror, stoffet vandrer gennem væsken

    What to take away

    Med strøm kan metal flyttes gennem en væske og lægge sig et andet sted. Det er hele galvaniseringen: emnet hænges i badet som den ene ende af kredsløbet, og laget vokser dér, hvor strømmen går ind.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Som den første permanente strømkilde vakte søjlen stor opsigt, navnlig efter at William Nicholson og Anthony Carlisle (1768-1840), også i 1800, brugte den ved deres opdagelse af elektrolysen»

    Ole Knudsen, «Alessandro Volta», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  4. Stop 4 of 61854

    Det hårde, blanke lag

    R. Bunsens laboratorium

    Here is what you do

    1. Find fem ting derhjemme med en blank metaloverflade
    2. Ryk en negl hen over hver af dem og mærk, hvilke der ridser
    3. Ånd på dem og se, hvor længe duggen bliver liggende
    4. Sortér de fem efter hvor hårdt laget føles

    What to take away

    Kromlaget er tyndere end et hår og alligevel det hårdeste på tingen. Overfladebehandling handler ikke om at gøre noget tykt, men om at lægge den rigtige egenskab yderst.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «Rent chrom (over 99 %) blev fremstillet 1854 af R. Bunsen ved elektrolyse.»

    Arne Astrup, H.J. Styhr Petersen, John Rose-Hansen m.fl., «chrom», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  5. Stop 5 of 61970

    Broen der holdes tør indeni

    Lillebæltsbroen

    Here is what you do

    1. Læg et søm i en lukket krukke med tørre ris og et i en med vand
    2. Se til de to krukker hver dag i to uger
    3. Skriv ned hvornår det første rustmærke viser sig
    4. Forklar hvorfor det ene søm ikke ruster, selvom det intet lag har

    What to take away

    Nogle gange er den bedste overfladebehandling ingen behandling. Rust kræver vand, så holder man luften tør, behøver stålet intet lag — og opgaven bliver at styre luften i stedet for at lægge noget på.

    How do we know?

    Word for word from the source

    «De hule, svejste stålkasser, der danner kørebanerne på den nye Lillebæltsbro (1970), er ikke behandlet indvendig mod korrosion.»

    Vagn Fabritius Buchwald, «korrosionsbeskyttelse», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-02

  6. Stop 6 of 6today

    Laget der afgør hvor længe tingen holder

    En overfladebehandlingsvirksomhed med zinkbad og pulverkabine

    Here is what you do

    1. Affedt og rens emnet, før du gør noget som helst andet ved det
    2. Mål lagtykkelsen tre steder og skriv de tre tal ned
    3. Find det sted hvor laget er tyndest, og forklar hvorfor det blev sådan
    4. Bedøm om emnet skal om igen, eller kan sendes videre

    What to take away

    Det meste af arbejdet sker, før laget bliver lagt på. Et lag på en beskidt overflade skaller af, og så er hele emnet spildt — rensningen er faget, laget er kun resultatet.

    How do we know?

    No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

    UddannelsesGuiden, «Overfladebehandler» · fetched 2026-09-02