How it came about

Glazier

Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.

The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.

1. Stop 1 of 61549

   Glarmestrene får deres eget lav

   Copenhagen

   Here is what you do

   1. 1.Læg små stykker glas i et mønster, så de fylder et helt vindueshul
   2. 2.Bind stykkerne sammen med bløde blystrimler hele vejen rundt
   3. 3.Løft ruden op i hullet, og hold den fast med tynde jernstænger
   4. 4.Tæl hvor mange samlinger der er, og hvor mange af dem kan lække

   What to take away

   Da glasset kun kunne laves i små stykker, blev ruden et net af samlinger. Jo flere samlinger, jo flere steder kan vandet komme ind — og det er stadig dét faget måles på.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «I 1549 er et glarmesterlav omtalt i København, men glarmestrene var så få, at de kun dannede lav i enkelte byer.»

   Ole Degn, «glarmester», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03

2. Stop 2 of 61825

   Danmark får sit eget glasværk

   Holmegaard ved Næstved

   Here is what you do

   1. 1.Find ud af hvad der skal til for at smelte sand: hvor meget brændsel
   2. 2.Læg glasværket dér hvor brændslet er, og ikke dér hvor kunderne er
   3. 3.Regn ud hvad det koster at køre et skrøbeligt læs glas den anden vej
   4. 4.Skriv ned hvem der bestemmer prisen: ovnen eller vognmanden

   What to take away

   Glas smeltes ved meget høj varme, så et glasværk bygges dér hvor brændslet er. Faget er lige så meget transport som håndværk: det dyreste ved en rude kan være turen.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Efter afståelsen af Norge i 1814 bortfaldt disse særrettigheder, og en dansk glasindustri opstod med Holmegaard Glasværk (anlagt 1825) som det mest kendte af de tidlige værker.»

   Hans Chr. Johansen, Niels H. Christensen og Ulla Lund Hansen, «glas», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03

3. Stop 3 of 61865

   Patentet på en rude med to lag

   Et patentkontor i USA

   Here is what you do

   1. 1.Hold hånden på en enkelt rude og på en dobbeltrude en kold dag
   2. 2.Byg en rude af to glas med en luftspalte imellem, og luk kanten helt
   3. 3.Ånd på begge ruder, og se hvor duggen lægger sig
   4. 4.Lav med vilje et lille hul i kanten, og se hvad der sker i mellemrummet

   What to take away

   Det er mellemrummet mellem de to lag glas der isolerer — ikke glasset. Derfor er hele arbejdet at holde kanten tæt, og en utæt kant kan ikke repareres bagefter.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Det første patent på en termorude blev taget i USA i 1865, men først i 1930'erne blev termoruder videreudviklet»

   Carl Axel Lorentzen, «termorude», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03

4. Stop 4 of 61937

   Vinduesglasset laves her i landet

   Korsør Glasværk

   Here is what you do

   1. 1.Bestil en rude i et bestemt mål, og skriv datoen op
   2. 2.Skriv op hvor lang tid der går, når glasset skal komme fra udlandet
   3. 3.Skriv det samme op, når glasset laves i nabobyen
   4. 4.Fortæl kunden hvornår hullet i muren kan lukkes i hvert af de to tilfælde

   What to take away

   Når glasset laves i landet, bliver leveringstiden kort — og så er det målet på ruden, ikke ventetiden, der bestemmer hvornår hullet i huset kan lukkes.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Produktion af vinduesglas foregik i Danmark i årene 1937-82 på Korsør Glasværk.»

   Hans Chr. Johansen, Niels H. Christensen og Ulla Lund Hansen, «glas», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03

5. Stop 5 of 61959

   Glasset flyder sig selv helt plant

   Pilkington Brothers' fabrik i Storbritannien

   Here is what you do

   1. 1.Hæld en sirup ud på et helt vandret bord, og se den flade sig selv ud
   2. 2.Kig på et gammelt vindue på skrå, og find bølgerne i spejlbilledet
   3. 3.Kig på en ny rude på samme måde, og se hvad der er blevet af bølgerne
   4. 4.Skriv ned hvad det betyder for et spejl, at glasset er helt plant

   What to take away

   Floatglasset flyder ud på flydende tin og bliver plant af sig selv. Da ruden holdt op med at have bølger, kunne den også bruges til spejle og til bilruder.

   How do we know?

   Word for word from the source

   «Floatglas er planglas fremstillet ved floatglasmetoden, som blev udviklet af det britiske firma Pilkington Brothers i 1959.»

   Carl Axel Lorentzen, «floatglas», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03

6. Stop 6 of 6today

   Mål, diamant og kit

   En glarmesterforretning i Danmark

   Here is what you do

   1. 1.Mål hullet op foroven, i midten og forneden, og brug det mindste mål
   2. 2.Rids glasset i én bevægelse med diamanten — én streg, ikke to
   3. 3.Knæk glasset langs ridsen, og mærk om kanten er ren
   4. 4.Sæt ruden i, og fug den hele vejen rundt med kit

   What to take away

   Diamanten ridser kun én gang: kører man to gange i samme streg, knækker glasset et sted man ikke har bestemt. Faget er at gøre det rigtigt i første forsøg.

   How do we know?

   No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.

   «Glarmester», UddannelsesGuiden (ug.dk) · fetched 2026-09-03