How it came about
Clothing craftsperson
Start at the oldest stop and work forwards. Each stop is a little workshop: there is something to do, and one thing to take away.
The dates are not made up. Under each stop you can unfold the source and see where the date is written.
- Stop 1 of 61349
Skrædderne slutter sig sammen
Skrædderlavets stue i Ribe
Here is what you do
- Skriv ned, hvad en mester skal kunne, før han må tage en lærling
- Find ud af, hvem der så IKKE må sy tøj til salg inde i byen
- Foreslå én regel, der beskytter kunden, og én der beskytter mesteren
What to take away
Et lav var ikke en klub, men en aftale om hvem der måtte sy for penge. Faget begynder med, at nogen sætter en nedre grænse for kvaliteten — og den grænse er stadig dét, en svendeprøve måler.
How do we know?
Word for word from the source
«Der kendes i alt mere end 40 skrædderlav, hvoraf det ældste i Ribe går tilbage til 1349.»
Ole Degn, «skrædder», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03
- Stop 2 of 61537
Skrædderen, der gik fra gård til gård
En bondegård, hvor væven står inde i stuen
Here is what you do
- Mål et menneske op uden målebånd, med snore du selv klipper til
- Læg snorene ud på det vadmel, familien selv har vævet
- Klip, så der bliver mindst muligt stof tilovers, og gem resterne
What to take away
Ude på landet var der kun det stof, familien selv havde vævet. Derfor er tilskæringen fagets sværeste greb: en søm kan sprættes op og sys igen, men et forkert klip kan ikke gøres om.
How do we know?
Word for word from the source
«Skrædderfaget var et af de få, der i henhold til den københavnske reces fra 1537 var tilladt på landet, nemlig for skræddere, som syede vadmel, bøndernes simple hjemmevævede klæde.»
Ole Degn, «skrædder», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03
- Stop 3 of 61846
Maskinen, der syr med to tråde
Et symaskineværksted i USA
Here is what you do
- Sy en søm i hånden, og tag tid på hvor langt du når på et minut
- Følg overtråden og undertråden med fingeren, og find dér hvor de låser
- Sy den samme søm på maskine, og mål hvor meget hurtigere det gik
What to take away
Et stikkesting låser to tråde om hinanden inde i stoffet — derfor går sømmen ikke op, når man klipper i den ene ende. Maskinen gjorde ikke syningen lettere; den gjorde sømmen stærkere og mange gange hurtigere.
How do we know?
Word for word from the source
«I 1846 tog Elias Howe (1819-1867) dog patent på en stikkestingsmaskine, der kunne udføre svimlende 300 sting i minuttet.»
Finn Conrad og Louise Klindt, «symaskine», lex.dk · fetched 2026-09-03
- Stop 4 of 61920'erne
Tøj til en, man aldrig har mødt
En konfektionsfabrik med lange oplæggerborde
Here is what you do
- Mål ti klassekammerater over brystet, og skriv målene i en række
- Del rækken i tre grupper, og find ét mål der passer nogenlunde til hver
- Skriv op, hvem af de ti der så kommer til at gå i noget, der ikke passer
What to take away
Konfektion er at sy efter et standardmål i stedet for efter et menneske. Det er billigt og hurtigt — og det er også derfor, tøj fra en stang næsten aldrig sidder helt rigtigt på nogen.
How do we know?
Word for word from the source
«Fra 1920'erne fulgte konfektionen den øvrige industrielle udvikling, og man begynder at kunne tale om egentlig masseproduktion, hvor tøjet fremstilles på fabrikker.»
Mogens Birger Møller og Viben Bech, «konfektion», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03
- Stop 5 of 61991
Fire fag under ét navn
En dansk erhvervsskole med systuer
Here is what you do
- Læs de fire specialers navne op, og gæt hvad hvert af dem laver
- Vælg det speciale, du selv ville tage, og skriv hvorfor
- Find den ene ting, alle fire specialer skal kunne, uanset hvad de vælger
What to take away
Skrædder, buntmager, modist og modelsyer er fire forskellige fag, der blev lagt ind under én uddannelse. Det fælles er mønsteret og tilskæringen; alt det andet skiller dem ad.
How do we know?
Word for word from the source
«Nutidens skrædderuddannelse er fra 1991 et speciale inden for den normalt tre år og ni måneder lange erhvervsuddannelse til beklædningshåndværker.»
Ole Degn, «skrædder», lex.dk (Den Store Danske) · fetched 2026-09-03
- Stop 6 of 6today
Fra idé til noget, nogen kan tage på
En systue med en prøvedukke og en rulle stof
Here is what you do
- Tegn modellen, og lav mønsteret til den i pap
- Læg mønsteret på stoffet, så trådretningen følger tøjets fald
- Sy en prøve i billigt stof, før du klipper i det dyre
- Prøv den på dukken, og ret mønsteret dér hvor den strammer
What to take away
Ingen syr et færdigt stykke tøj i første forsøg. Prøvestykket i billigt stof er ikke spild — det er dét, der gør, at det dyre stof kun skal klippes én gang.
How do we know?
No word-for-word quote is stored for this date. The source is below, so you can look it up yourself.
UddannelsesGuiden, «Beklædningshåndværker» · fetched 2026-09-03