Sådan opgøres en virksomheds udledning af drivhusgasser
For at kunne reducere sin klimapåvirkning må en virksomhed først vide, hvor stor den er, og hvor den kommer fra. Det er, hvad et klimaregnskab gør: det opgør udledningen af drivhusgasser — først og fremmest CO2, men også andre gasser regnet om til CO2-ækvivalenter. Uden et regnskab bliver klimaindsats let til løse påstande.
For at klimaregnskaber kan sammenlignes, følger de fleste den samme internationale standard, GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol). Den deler udledningen op i tre kategorier, kaldet scopes, alt efter hvor i værdikæden udledningen sker. Inddelingen sikrer, at man ikke tæller dobbelt, og at man husker at se på hele billedet — ikke kun det, der foregår inden for egne mure.
| Scope | Hvad det dækker | Examples |
|---|---|---|
| Scope 1 | Direkte udledning fra kilder, virksomheden selv ejer eller styrer | Brændstof til egne køretøjer, gas i egen produktion, fyring i egne bygninger |
| Scope 2 | Indirekte udledning fra indkøbt energi | El, fjernvarme og damp, virksomheden køber og bruger |
| Scope 3 | Al øvrig indirekte udledning i værdikæden | Indkøbte varer og tjenester, transport hos leverandører, medarbejdernes pendling, brug og bortskaffelse af produkter |
Opdelingen gør det muligt at se, hvor man selv kan handle direkte (Scope 1), hvor man kan vælge grønnere indkøbt energi (Scope 2), og hvor man må samarbejde med leverandører og kunder for at flytte noget (Scope 3). Den hjælper også med at undgå, at to virksomheder tæller den samme udledning som deres egen — det, der er Scope 1 for den ene, er typisk Scope 3 for den anden.
Et klimaregnskab bygger på data: liter brændstof, kilowatt-timer el, kilometer transport, mængder af indkøbte materialer. Disse mængder ganges med faste omregningsfaktorer for at finde udledningen. Kvaliteten af regnskabet afhænger derfor helt af, hvor pålidelige de indsamlede data er — og her spiller mange medarbejderes daglige registrering en rolle.
Et klimaregnskab er udgangspunktet, ikke målet. Det egentlige arbejde er at reducere udledningen — helst ved at bruge mindre energi og færre ressourcer, ikke blot ved at købe sig fra problemet. Et troværdigt klimaarbejde prioriterer reelle reduktioner og er ærligt om, hvor langt man er nået.
For den enkelte medarbejder betyder klimaregnskabet, at den daglige adfærd og registrering bliver en del af et større, måleligt billede — og at omhu med data og forbrug har værdi langt ud over ens egen arbejdsplads.