Modular & system scaffolding

Modul- og systemstillads er en fællesbetegnelse for stilladser, hvor de lodrette spir er forsynet med faste knudepunkter med jævne mellemrum – typisk for ca. hver 0,50 m. I knudepunktet kobles vandrette bjælker (drager), diagonaler, konsoller og andre dele på, og netop denne knudepunkts-teknik adskiller modulstillads fra det mere kendte rammestillads.

I et klassisk rammestillads er to spir og en stivende ramme svejst sammen til ét fast element. Det gør opstillingen hurtig på lige facader, men låser samtidig geometrien til faste bredder og højder. I et modulstillads er spir og drager separate dele, der samles på pladsen. Knudepunktet – hos Layher kaldet rosetten (Lochscheibe), hos andre en kop eller skive – har som regel fire mindre åbninger, der centrerer drager i præcis ret vinkel, og fire større åbninger, der tillader diagonaler og dele i frie vinkler. Hos Layher Allround kan op til otte dele kobles på samme knudepunkt på ét niveau og i forskellige retninger.

Resultatet er en multidirektional konstruktion: stilladset kan følge buede facader, springe ind og ud om altaner og rør, bære ud over forhindringer og danne tårne, broer, hængestilladser og trapper – ofte med de samme 7–10 grunddele. HAKI Universal og PERI UP Flex bygger på samme princip med et koblingsprincip, der typisk kræver få eller ingen håndværktøj.

Stilladser inddeles efter DS/EN 12811-1 i seks lastklasser, der angiver den jævnt fordelte flade­last pr. m² (1 kN svarer til ca. 100 kg):

Som tommelfingerregel må kun ét dæk belastes fuldt, mens et andet dæk i samme fag højst belastes med 50 %; flere fuldt belastede niveauer kræver særskilt beregning. Bredden vælges efter arbejdet – fx W06 til lette facadereparationer og bredere klasser til tag- og oplagsarbejde. Fordi modulstillads kombinerer dele frit, kan flere bredde- og lastklasser optræde i samme opstilling.