Hovbalance handler om, hvordan vægten fordeles på hoven, når hesten står og bevæger sig. En velbalanceret hov belaster sener, led og hornvæv jævnt, mens en ubalanceret hov skævbelaster og over tid kan give problemer. At kunne vurdere balance er en af de mest grundlæggende færdigheder i faget.
Balance vurderes typisk i to retninger. Den medio-laterale balance handler om fordelingen fra side til side — om den indre og ydre hovvæg bærer jævnt. Den dorso-palmare balance handler om fordelingen fra tå til hæl og hænger sammen med hovens vinkel og hovbenets stilling.
Balancen vurderes ved at se hesten an på et plant underlag både forfra, fra siden og bagfra, og ved at se foden løftet. Man kigger efter, om hoven lander jævnt, om væggene har samme længde og slitage, og om benets akse er lige. Vurderingen kombinerer øjet, hånden og iagttagelse af bevægelse.
Systematisk opmåling — for eksempel af væggens længde ved tå og hæl, hovens vinkel og bredde — gør det muligt at følge udviklingen fra besøg til besøg. Hvor balancen tidligere blev vurderet udelukkende med øjet, kan enkle målepunkter gøre vurderingen mere konsekvent og lettere at gentage.
Vurderingen af balance styrer beskæringen: hvor der skal tages mere eller mindre, og hvordan skoen skal placeres og formes. Målet er ikke en bestemt facon, men en hov, der bærer hesten jævnt og passer til netop dette dyr og dets benstilling.
En skæv balance rettes sjældent på én gang. Fordi hoven vokser løbende, er korrektion ofte et arbejde over flere beslagninger. Dokumentation hjælper med at holde retningen, så man arbejder hen mod en bedre balance fremfor at starte forfra hver gang.