Opmåling af plantegning og beregning af isoleringsareal

1. 01

   Aflæs tegningssignaturer og kanaltyper

   Start med at identificere de farver og symboler, der bruges på tegningen. Udsugning og fraluft markeres normalt med blåt, mens indblæsning og tilluft markeres med rødt. Notér desuden, hvilke elementer der er til stede: trykreguleringsbokse, lyddæmpere, teknikrum, brandisoleringsmarkeringer og oppe- eller nedadgående rør.

   Udsugning/fraluftblåIndblæsning/tilluftrød
2. 02

   Identificér kanaldimensioner og målestoksforhold

   Aflæs de påtegnede mål (diameter eller bredde × højde) samt det angivne målestoksforhold, eksempelvis 1:100, 1:50 eller 1:20. Målestoksforholdet er afgørende for alle efterfølgende omregninger fra tegningens millimeter til virkelige mål.

   Measurement temperature (measure at 20 °C): ______1:100 / 1:50 / 1:20
3. 03

   Mål rørstrenge center til center

   Mål alle rette stykker fra centerlinje til centerlinje — ikke fra yderside til yderside. For bøjninger måles fra det punkt, hvor de to centerlinjer mødes, altså centrum af bøjningen. For T-stykker kan du vælge enten at måle ind til rørets centrum eller ind til selve T-stykket; vær blot konsekvent i dit valg.

   Mål altid center til center — også i bøjninger.

4. 04

   Medtag reduktioner i den største dimension

   Når en reduktion forbinder to forskellige dimensioner, skal reduktionens længde altid regnes med i den største af de to dimensioner. Starter du eksempelvis ved en lyddæmper og bevæger dig mod en reduktion, der går ned i en mindre dimension, måles hele strækningen inklusive reduktionen som den større dimension.

5. 05

   Omregn mål fra tegning til virkelige mål

   Mål den ønskede strækning på tegningen med en lineal og aflæs værdien i millimeter. Gang denne værdi med målestoksforholdet (f.eks. × 100 ved 1:100) for at få det virkelige mål i millimeter. Divider derefter med 1.000 for at konvertere til meter. Eksempel: 18,5 mm på tegningen × 100 = 1.850 mm ÷ 1.000 = 1,85 m.

   Example18,5 mm × 100 ÷ 1.000 = 1,85 m
6. 06

   Summér alle længder pr. dimension

   Mål og summér alle rørstrækninger med samme dimension separat. Saml således alle meter for eksempel for Ø 160, derefter for Ø 250 osv. Det giver dig den samlede rørlængde pr. dimension, som er grundlaget for isoleringsberegningen.

7. 07

   Fastlæg isoleringstykkelse pr. dimension

   Bestem den krævede isoleringstykkelse for hver kanaldimension baseret på den gældende kanalklasse. Husk, at isoleringstykkelsen kan variere med dimensionsstørrelsen — eksempelvis kan rør op til en vis diameter kræve 30 mm, mens større dimensioner kræver 40 mm.

8. 08

   Beregn isoleret omkreds for runde kanaler

   Læg to gange isoleringstykkelsen til rørets diameter for at få den isolerede diameter: isoleret Ø = rørdiameter + (2 × isoleringstykkelse). Gang den isolerede diameter med pi (3,14) for at få den isolerede omkreds i millimeter, og divider med 1.000 for at få omkredsen i meter. Eksempel: (300 + 40 + 40) mm × 3,14 = 1.193,2 mm ÷ 1.000 = 1,1932 m.

   Eksempel (Ø 300, 40 mm)1,1932 m
9. 09

   Beregn isoleret omkreds for firkantede kanaler

   Beregn den uisolerede omkreds som summen af alle fire sider: (bredde + bredde + højde + højde). Læg derefter 4 × isoleringstykkelsen til, fordi isoleringen tilføjer tykkelse i alle fire hjørner. Eksempel: En kanal på 400 × 600 mm har en uisoleret omkreds på 2.000 mm. Med 50 mm isolering: 2.000 + (4 × 50) = 2.200 mm = 2,2 m.

   Eksempel (400×600, 50 mm)2,2 m
10. 10

    Beregn isoleret areal for hver dimension

    Gang den isolerede omkreds (i meter) med den samlede rørlængde for den pågældende dimension (i meter). Resultatet er isoleringsarealet i kvadratmeter for den dimension. Eksempel: 1,1 m (isoleret omkreds) × 1,85 m (længde) = 2,04 m².

    Example1,1 m × 1,85 m = 2,04 m²
11. 11

    Gentag for eventuelle ekstra isoleringslag

    Hvis der skal påføres et andet lag isolering, bruges den allerede isolerede diameter som udgangspunkt og beregnes på ny med samme fremgangsmåde. Den isolerede diameter fra første lag bliver den nye 'rørdiameter', som der lægges yderligere isoleringstykkelse til.

12. 12

    Summér det samlede materialeforbrug og tillæg spild

    Læg isoleringsarealerne for alle dimensioner sammen til et samlet antal kvadratmeter pr. isoleringstype og -tykkelse. Tillæg et spildtillæg — typisk 15 % — ved at gange det samlede areal med 1,15. Omregn derefter til det antal ruller eller pakker, der skal bestilles.

    Waste allowancetypisk 15 % (× 1,15)
13. 13

    Opstil beregningerne overskueligt

    Præsentér alle mellemregninger tydeligt, så fejl let kan spores. Angiv for hver dimension: rørdimension, rørlængde, isoleringstykkelse, begrundelse for valgt tykkelse (kanalklasse), isoleret omkreds og det beregnede areal. Afslut med en samlet materialeliste med angivelse af isoleringstype, tykkelse og mængde.

Bygget efter AMU SYD's video «Opmåling 1-100».